Den sammenhængende brugeroplevelse – et outside-in perspektiv på det offentlige

- Et seminar i regi af Digitaliseringsprisen den 9. marts 2017
 

Hvor digitaliseringsstrategien for 2011-2015 havde succes med at digitalisere de enkelte selvbetjeningsområder er der med den nye strategi for 2016-2020 taget et næste skridt hen imod at skabe en sammenhængende brugeroplevelse på tværs af myndigheder. Dette vil for alvor kunne skabe en effektiv digitalisering til gavn for borgere og virksomheder og det offentlige selv.

Men hvad forstås egentlig ved en sammenhængende brugeroplevelse og hvordan skaber man den? En af måderne at tilgå det på er at anlægge et outside-in perspektiv, fx i form af den brugerrejse, som den enkelte borger eller virksomhed gennemfører og som ofte vil kortlægge de områder, hvor der er åbenlyse mangler i forhold til at sikre en god brugeroplevelse. 

Bliv klogere på, hvad emnet reelt indebærer og få konkrete tips til, hvorledes det kan gribes an, og hvordan en række myndigheder arbejder struktureret med et outside-in perspektiv.
 

Målgruppe
Ansvarlige i stat, regioner og kommuner, der arbejder strategisk med offentlig digitalisering. Det er gratis at deltage.

Forventet antal deltagere
100

Tid og Sted
Torsdag den 9. marts 2017 kl. 09.00-12.00
Rambøll Management
Hannemanns Allé 53
2300 København S

Tilmelding
Tilmelding til arrangementet kan ske på – 
http://www.ramboll.dk/medier/tilmeldinger/tilmelding-digitaliseringsseminar

Deltagelse er gratis, men ved udeblivelse vil der blive pålagt et no-show fee på 500 DKK.


 

Program


08.30-09.00
Registrering og kaffe/te

09.00-09.10
Velkommen og introduktion
v/Peter Pietras, chefkonsulent, Rambøll Management

09.10-09.30
Sammenhængende brugeroplevelse – hvad vil det sige?
v/Søren Skaarup, seniorkonsulent, Rambøll Management

09.30-9.50
Ny-enliges oplevelse af kontinuitet og diskontinuitet ved tværorganisatoriske brugerrejser om offentlige ydelser
v/Lars Rune Christensen, lektor, IT Universitetet og Christian Østergaard Madsen, post doc, IT Universitetet/ATP

09.50-10.20
Hvordan skaber man den sammenhængende brugeroplevelse? Fra analyse, over koncept til konkret eksekvering – Statsforvaltningen som case
v/Jonas Friisberg, senior UX-konsulent, In2media, og Rasmus Kruse, IT- og administrationschef, Statsforvaltningen  

10.20-10.40
Pause og forfriskning

10.40-11.00
UX og design presser de ”gamle” organisationer. Dos and don’ts til at sætte en UX og design dagsorden i eksisterende processer og organisationer. 
v/ Tine Lundby Rasborg, UX Manager, KMD

11.00-11.20
Case: Virksomhedsregistering – fra ’skuffeselskab’ til straksoprettelse. Serviceforbedring for brugerne ved forenkling, automatisering og myndighedssamarbejde.
v/Søren Corfixsen Whitt, Chef for Selskabsregistrering, Erhvervsstyrelsen

11.20-11.40
Case: Det Sammenhængende Borgerforløb – findings og overvejelser omkring implementeringen, bl.a. i forhold til de understøttende digitale systemer
v/Stella Hansen, Direktør, Helsingør Kommune 

11.40-12.00
Afrunding og tak for i dag

Comment