Muligheder og faldgruber

- Et seminar i regi af Digitaliseringsprisen og It i Praksis
 

Automatisering og de nye teknologier har for alvor ramt den offentlige sektor. Men hvor modne er de? Til hvad er de velegnede og til hvad mindre velegnede? Hvad er erfaringerne? Og hvad gør dem, der har succes? Kom bag hypen og få et realistisk billede af, hvad de nye teknologier kan gøre for din organisation og hvordan man undgår de værste faldgruber.

 

Målgruppe

Ansvarlige i stat, regioner og kommuner, som arbejder strategisk med offentlig digitalisering.

 

Forventet antal deltagere

100

 

Tid og Sted

Torsdag den 25. oktober 2018 kl. 09.00-12.00

Rambøll Management
Hannemanns Allé 53
2300 København S

 

Tilmelding

Tilmelding til arrangementet kan ske på: 
http://consulting.ramboll.com/acton/media/18558/seminar-om-teknologi-i-det-offentlige

Deltagelse er gratis, men ved udeblivelse vil der blive pålagt et no-show fee på 500 DKK.

 

Program
 

08.30-09.00
Registrering og kaffe/te
 

09.00-09.10
Velkommen og introduktion
v/Peter Pietras, chefkonsulent, Rambøll Management


09.10-09.30
Automatisering og mennesker
Hvad betyder automatiseringen for de borgere, virksomheder og medarbejdere den berører? Hvilke fordele og nye muligheder kan den medføre, og hvad kan den betyde for borgernes oplevelse af tillid og retfærdighed samt for medarbejdernes faglighed.

v/Peter Pietras, chefkonsulent, Rambøll Management


09.30-09.50
Automatisering og teknologi
Hvad er det for nye teknologier, der understøtter automatiseringen? Hvilke muligheder giver de på kort og lang sigt – og hvad er erfaringerne indtil nu?

v/Hans Jayatissa, CTO, KMD


09.50-10.10
Automatisering og brugerperspektivet
Hvordan sikrer man den gode brugeroplevelse i forbindelse med automatisering, hvor borgeren stadig føler sig som et individ i kontrol?

v/Jesper Arvidson, Director of Innovation, Charlie Tango
 

10.10-10.30
Case: Robin Chat-bot til borgere med komplekse livssituationer
Robin er en chat-bot til dialog med borgere med behov for én fælles borgerplan. Robin er et eksempel på et conversational interface, som efter meget positiv feedback fra involverede udviklingskommuner og test-brugere nu er implementeret i en række kommuner.

v/Line Sinding Skött, Lead Business Line Manager, KMD og Ulla Tønner, Senior UX-konsulent, Charlie Tango


10.30-10.50
Pause og forfriskning


10.50-11.10
Case: Machine Learning i Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen er den centrale myndighed på virksomhedsområdet. Ved hjælp af Machine Learning arbejder vi med forebyggende indsatser mod moms- og afgiftssvig og en effektiv regnskabskontrol.

v/Niels-Peter Rønmos, Chief Data Scientist, Erhvervsstyrelsen


11.10-11.30
Case: Automatisering af bogføring i Odense Kommune
Odense Kommune tester løbende potentialer i nye digitale muligheder. Senest arbejdes der på at flytte betaling af fakturaer fra mennesker til maskine. Ved hjælp at maskinlæring matches fakturaer med den kommunale kontoplan, og på den måde frigives bogholderes ressourcer fra gentagende opgaver til mere værdiskabende arbejde.

v/Thomas Møller Terkelsen, Chefkonsulent, Odense Kommune


11.30-11.50
Case: Machine Learning som værktøj til at skabe det rigtige match mellem borger og telefonagent.
I projekt Ressourceguide i Københavns Kommune har vi bygget en algoritme, som kan sende et opkald fra en borger hen til den medarbejder, som er bedst egnet i at betjene borgeren. Dette gøres via borgerens indtastning af cpr-nr. i en telefonmenu, når der ringes op til kommunens betalingsafdeling. Projektet er udviklet med stor medinddragelse af medarbejdere og som en del af en driftsorganisation.

v/kontorchef og programejer, Birthe Nygaard, og programleder, Amalie Eriksen, Københavns Kommune


11.50-12.00
Afrunding og tak for i dag
 

 

Om Digitaliseringsprisen

Digitaliseringsprisen er et initiativ fra Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner, DJØF, Dansk IT, Charlie Tango, KMD og Rambøll Management.

Digitaliseringsprisen er blevet uddelt siden 2004 og har til formål at øge opmærksomheden om succesfulde og værdiskabende digitaliseringsinitiativer i den offentlige sektor.

Digitaliseringsprisen 2019 uddeles den 13.-14. marts 2019 i Aarhus på konferencen ”Offentlig digitalisering 2019”.

Seminaret er et af flere arrangementer, som parterne bag Digitaliseringsprisen afholder for at sætte fokus på digitalisering i den offentlige sektor.

 

 

Comment