Comment

Vinderen af Ledelsesprisen 2007: Ledelsesprisen løftede stemningen hos os

Hvad har prisen betydet for jer? 
I 2003 etablerede vi virksomhedsportalen Virk.dk, som er virksomhedernes samlede indgang for indberetninger til det offentlige. Desværre kom vi skævt fra start og fik et dårligt image på grund af en række tekniske problemer. Så selvom vi fik en velfungerende portal op at stå med i alt 1.300 digitale løsninger, led vi stadig under imaget ”Virk.dk virker ikke”. Det på trods af, at vi nu i snart to år havde haft en utrolig stabil drift. 

Dét, at vi fik tildelt ledelsesprisen for vores største løsning var både et skulderklap til de involverede parter og medarbejdere, men også et stærkt signal til omverdenen om, at nu virker Virk.dk! Så prisen kom på det helt rigtige tidspunkt og løftede virkelig stemningen for os i centret. 

Hvordan har I oplevet fordelene ved digital indberetning af sygedagpenge? 
Den digitale indberetning af sygedagpenge er i dag Virk.dk’s største digitale løsning målt på volumen. Den har i alt ca. 700.000 digitale indberetninger om året, og det er et stadigt stigende tal. Den elektroniske indberetning giver en administrativ tidsbesparelse på ca. 40 pct., hvilket svarer til et årligt trecifret millionbeløb. Det er især den manuelle indtastning, der koster tid – og fejl. Den digitale indberetning betyder, at vi nu har en fejlprocent på 0. Der er selvfølgelig også klare fordele for virksomhederne. De sparer ligeledes tid, ikke mindst fordi vi også har forbedret og afbureaukratiseret indberetningsskemaet. I den elektroniske version er der eksempelvis ikke brug for at indhente medarbejderens underskrift. 

Hvilke nye digitale servicer kommer vi til at se på Virk.dk? 
Vi har netop lanceret en elektronisk fakturablanket, som virksomheder gratis kan bruge, når de skal fakturere offentlige myndigheder. Før skulle den fysiske faktura sendes med posten og herefter digitaliseres hos et ”LæsInd-bureau”. Det kostede tid og penge. Nu indtaster virksomheden fakturaen direkte på nettet. Allerede kort efter lanceringen håndterer løsningen ca. 15.000 fakturaer om måneden. Det er en af de servicer, vi forventer os rigtig meget af. Derudover har vi netop integreret SKAT’s TastSelvErhverv-løsning på Virk.dk. Det betyder, at man som virksomhed nu kan indberette moms på Virk.dk – endda med færre klik end via Skat.dk. Også denne løsning forventer vi os en del af. 

Hvordan ser Erhvervs- og Selskabsstyrelsens målsætninger for digitalisering ud? 
Vi har i dag ca. 100.000 indberetninger om måneden via Virk.dk. Det er bl.a. målsætningen fortsat at øge dette tal kraftigt. I forhold til indberetning af sygedagpenge har vi fx stadig et stort uudnyttet potentiale. Der er i alt 1,5 mio. indberetninger om året, hvoraf 700.000 nu er elektroniske. Det er rigtigt godt, men vi vil gerne have alle med. 

I det store perspektiv har regeringen en målsætning om, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige skal være elektronisk i 2012. Målsætningen kan genfindes i strategien for digitalisering af den offentlige sektor, og Center for Virk.dk arbejder for at opfylde denne målsætning. Det gør vi bl.a. ved at arbejde frem mod, at alle indberetninger ultimo 2009 kan udfyldes og indsendes fuldt digitalt. Det vil give yderligere besparelser og et højere serviceniveau til virksomhederne.

 

Comment

Comment

Vinderen af Borgerprisen 2007: Rejseplanen går nye veje

Hvad gør Rejseplanen til en succes? 
Rejseplanen.dk er Danmarks næststørste offentlige site, kun overgået af dmi.dk. Vi har 9 mio. rejseplansopslag om måneden, så tallene vidner i sig selv om en stor succes. Det særlige ved Rejseplanen er desuden, at det er en service, der leveres på tværs af flere forskellige offentlige selskaber – fra tog og Metro til færgerne og de kollektive trafikselskaber. Det er dette tværgående samarbejde, der skaber grundlaget for Rejseplanens serviceniveau. Selvom de forskellige selskaber kan have modstridende interesser, er det med dette samarbejde lykkedes at skabe en løsning, der ikke blot giver mere værdi for brugerne, men også mere værdi for vores ejere. Det er et skoleeksempel på, hvordan man kan levere en bedre digital service til borgerne. 

Får Rejseplanen folk til at rejse mere?
Det gør den faktisk. Ved at præsentere hele rejsen fra start til slut, skaber man mere kollektiv trafik. Vi har lavet en del brugerundersøgelser, der viser, at 8-10 pct. af Rejseplanens brugere ikke ville have foretaget rejsen og altså ville være sprunget fra kollektiv transport, hvis ikke de havde fundet et rejseforslag på Rejseplanen. Ved at vise, hvordan man kobler de forskellige transportmidler sammen, skaber vi også trafik. En person, der måske havde tænkt sig at gå til toget, kan via Rejse-planen se, at der går en bus til stationen. Andre af vores undersøgelser viser, at 9 ud af 10 opslag på Rejseplanen fører til, at man faktisk gennemfører den søgte rejse. Rejseplanen er således med til at tydeliggøre, at der er tænkt over sammenhængen i den kollektive trafik, og forhåbentlig kan vi skabe øget brug samtidig.

Hvad er der sket med Rejseplanen, siden I fik prisen?
Lige nu er vi i gang med et redesign af www.rejseplanen.dk. Vi ændrer lidt i strukturen og tilføjer nye funktionaliteter. Vi undersøger lige nu muligheden for at lancere en rejseplanlægger, hvor man kan søge på sin rejse og sammenligne de kollektive trafikmuligheder med samme rejse i bilen. Det vil sige, at man søger fra a til b – lidt ligesom på Krak – og bagefter kan sammenligne tid, pris og miljøbelastningen. Denne rejseplanlægger vil, hvis projektet går som planlagt, blive med realistiske køretider baseret på historiske data. Det gør vi i et samarbejde med Vejdirektoratet, hvorfra der indsamles data fra biler, der kører på vejnettet. På den måde finder vi en gennemsnitlig tid på det stykke vej, på den dag og det tidspunkt på dagen, man kører. Derudover arbejder vi på at udvide vores mobile servicer, og vi arbejder på at kunne vise realtid og bruge denne realtid til at give bedre og mere personaliseret trafikinformation.

Hvilke udfordringer og muligheder har Rejseplanen i fremtiden? 

Mobilområdet har et meget stort potentiale, men vi har nogle generelle udfordringer, der ligger uden for vores rækkevidde. Der er stadig mange, der ikke bruger mobilen som netadgang og er usikre på, hvor meget det nu koster osv. Det er nok én af årsagerne til, at vi på nuværende tidspunkt kun har 50.000 rejseopslag på mobilen om måneden. Men vi er meget optagede af at brede os på flere medier og integrere vores servicer på andre platforme. Vi er i kontakt med Google om deres verdensom-spændende rejseplanlægger Google Transit, hvor Rejseplanen muligvis skal levere danske data. For os handler fremtiden om, at vi skal tænke uden for vores normale rammer og sektorer og indgå i tværgående samarbejder. På den måde rammer vi brugerne, der hvor de er og har brug for os. Og det skaber mere værdi, både for brugeren og os selv.

 

Comment

Comment

Vinderen af Ledelsesprisen 2007: Ledelsesprisen løftede stemningen hos os

Hvad har prisen betydet for jer? 
I 2003 etablerede vi virksomhedsportalen Virk.dk, som er virksomhedernes samlede indgang for indberetninger til det offentlige. Desværre kom vi skævt fra start og fik et dårligt image på grund af en række tekniske problemer. Så selvom vi fik en velfungerende portal op at stå med i alt 1.300 digitale løsninger, led vi stadig under imaget ”Virk.dk virker ikke”. Det på trods af, at vi nu i snart to år havde haft en utrolig stabil drift. 

Dét, at vi fik tildelt ledelsesprisen for vores største løsning var både et skulderklap til de involverede parter og medarbejdere, men også et stærkt signal til omverdenen om, at nu virker Virk.dk! Så prisen kom på det helt rigtige tidspunkt og løftede virkelig stemningen for os i centret. 

Hvordan har I oplevet fordelene ved digital indberetning af sygedagpenge? 
Den digitale indberetning af sygedagpenge er i dag Virk.dk’s største digitale løsning målt på volumen. Den har i alt ca. 700.000 digitale indberetninger om året, og det er et stadigt stigende tal. Den elektroniske indberetning giver en administrativ tidsbesparelse på ca. 40 pct., hvilket svarer til et årligt trecifret millionbeløb. Det er især den manuelle indtastning, der koster tid – og fejl. Den digitale indberetning betyder, at vi nu har en fejlprocent på 0. Der er selvfølgelig også klare fordele for virksomhederne. De sparer ligeledes tid, ikke mindst fordi vi også har forbedret og afbureaukratiseret indberetningsskemaet. I den elektroniske version er der eksempelvis ikke brug for at indhente medarbejderens underskrift. 

Hvilke nye digitale servicer kommer vi til at se på Virk.dk? 
Vi har netop lanceret en elektronisk fakturablanket, som virksomheder gratis kan bruge, når de skal fakturere offentlige myndigheder. Før skulle den fysiske faktura sendes med posten og herefter digitaliseres hos et ”LæsInd-bureau”. Det kostede tid og penge. Nu indtaster virksomheden fakturaen direkte på nettet. Allerede kort efter lanceringen håndterer løsningen ca. 15.000 fakturaer om måneden. Det er en af de servicer, vi forventer os rigtig meget af. Derudover har vi netop integreret SKAT’s TastSelvErhverv-løsning på Virk.dk. Det betyder, at man som virksomhed nu kan indberette moms på Virk.dk – endda med færre klik end via Skat.dk. Også denne løsning forventer vi os en del af. 

Hvordan ser Erhvervs- og Selskabsstyrelsens målsætninger for digitalisering ud? 
Vi har i dag ca. 100.000 indberetninger om måneden via Virk.dk. Det er bl.a. målsætningen fortsat at øge dette tal kraftigt. I forhold til indberetning af sygedagpenge har vi fx stadig et stort uudnyttet potentiale. Der er i alt 1,5 mio. indberetninger om året, hvoraf 700.000 nu er elektroniske. Det er rigtigt godt, men vi vil gerne have alle med. 

I det store perspektiv har regeringen en målsætning om, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige skal være elektronisk i 2012. Målsætningen kan genfindes i strategien for digitalisering af den offentlige sektor, og Center for Virk.dk arbejder for at opfylde denne målsætning. Det gør vi bl.a. ved at arbejde frem mod, at alle indberetninger ultimo 2009 kan udfyldes og indsendes fuldt digitalt. Det vil give yderligere besparelser og et højere serviceniveau til virksomhederne.

 

Comment

Comment

Vinderen af Samarbejdsprisen 2007: Vi har fået 100 it-systemer til at tale sammen

Hvad er det, Sundhedsdatanettet kan?
Sundhedsdatanettets funktion er at gøre kommunikationen mellem sundhedssektorens parter, dvs. hospitaler, praktiserende læger, apoteker osv., nemmere og hurtigere ved at gøre den elektronisk. Med standardiserede elektroniske meddelelser kan man sikkert overføre patientoplysninger som eksempelvis dele af en lægejournal fra en praktiserende læge til et hospitalsafsnit, eller man kan sende laboratorieresultater videre i systemet. Det er desuden også ved brug af standarder, at vi i dag har elektroniske recepter. Fordelen ved den elektroniske recept er ikke blot, at den gør arbejdsgangene hurtigere. Før i tiden kunne utydelige, håndskrevne recepter forårsage, at en forkert medicin eller dosering blev udleveret. I dag er fejlprocenten så godt som nul. Desuden kan recepten genbruges, idet den gemmes i apotekets elektroniske system. Danmark har virkelig været foregangsland her. Der er kun fire europæiske lande, der har introduceret elektronisk recept. 

Hvad er der sket med den elektroniske kommunikation, siden I vandt prisen i 2007?
Kommunikationen har været i konstant udvikling med en årlig vækstrate på 15 pct. siden opstarten i 1994. Vi bygger hele tiden ovenpå og følger de behov og ønsker, der løbende opstår for sundhedssektorens parter. På nuværende tidspunkt har vi integreret kommunikationen mellem op mod 5.000 institutioner, 60 leverandører og 100 it-systemer, og der udveksles i dag 4,2 mio. elektroniske meddelelser gennem Sundhedsdatanettet om måneden. Det udgør ca. 80 pct. af de meddelelser, der sendes i alt. Vi har også fået foretaget nogle beregninger på, hvor meget det sparer i kroner og ører at digitalisere sundhedssektorens kommunikation. CBS er nået frem til, at vi fra 1994 og frem til i dag har sparet 7-8 mia. kr. på de meddelelser, der er blevet sendt. 

Kan den elektroniske kommunikation blive ved med at vokse og udvikle sig? 

Teoretisk set er der stadig 20 pct. af kommunikationen, vi ikke har digitaliseret endnu, men det er nok ikke realistisk at forestille sig, at vi når op på 100 pct. Vi har efterhånden også dækket mange af områderne af med løsninger, men til gengæld ændrer sektoren sig også løbende og skaber dermed nye behov. Vi ser nu et stigende behov for andre typer kommunikation som webservice og online-kommunikation. Et af hovedsporene for vores fremtidige udvikling af Sundhedsdatanettet bliver derfor tele-medicin, som går ud på, at en læge eksempelvis diagnosticerer en hudsygdom ud fra et billede, han får tilsendt, frem for at patienten skal møde op personligt. Det sparer lægens tid og patientens ventetid. Video-konferencer bliver også stort og har et stærkt arbejdskraftbesparende potentiale eksempelvis på tolkeområdet. I tilfælde, hvor patienten ikke forstår dansk, sender man normalt en tolk til hospitalet eller lægen. Med videokonferencen kan tolken sidde eksternt og oversætte. Der ligger også projekter i støbeskeen, som er direkte borger-rettede. Det er oplagt at arbejde mere med ting som e-mail-konsultationer, og at borgerne kan få svar på undersøgelser direkte på nettet. Det er et af de store vækstområder. 

  

Comment

Comment

Vinderen af Virksomhedsprisen 2007: Nu er der fokus på investeringer i digitale løsninger!

Kan man sige, at udbuddet af offentlige digitale løsninger til virksomheder begrænset i forhold til digitale borgerservices?
Faktisk er det slet ikke sådan, jeg ser det. Jeg mener, at det offentlige generelt er for langt bagud med digitaliseringsprocessen. Og hvis man ser på, hvilke digitale løsninger private virksomheder tilbyder deres kunder i dag, er de langt mere avancerede, end hvad det offentlige tilbyder deres ”kunder” – nemlig borgerne. Hvis borgerne skal betjenes af det offentlige i dag, handler det i store træk stadig om en formular, man kan udfylde på nettet. Men hvis man eksempelvis skal betjenes af sin bank, kan man styre hele sin økonomi selv via nettet, for bankerne har i stort omfang flyttet hele deres back office til forbrugerne. Det samme gælder online handel, hvor størstedelen af købsprocessen er automatiseret. I mine øjne er det offentliges digitaliseringsproces dermed knap nok kommet i gang. Det gælder både over for virksomhederne og så sandelig også over for borgerne. Og det skal vi tage alvorligt. For når befolkningen er vant til effektive digitale services på alle andre områder, så vil de også begynde at stille krav om at kunne det samme i deres kontakt med det offentlige.

Hvad har været den største barriere for udviklingen af offentlige løsninger? 
Jeg mener, en helt afgørende forhindring har været, at den digitale signatur har været for besværlig og ikke sikker nok. Når det gælder personfølsomme data, skal det bare være 100 pct. i orden. Bankerne har formået at lave en tilstrækkelig løsning, men i det offentlige har det ikke fungeret optimalt, så den digitale signatur bliver brugt alt for lidt. Nu er der dog en ny digital signatur på vej, som er meget bedre og meget mere funktionel. Den vil som noget nyt kunne bruges overalt – dvs. både i privat øjemed såvel som i kontakten med det offentlige. Det giver jo fantastiske muligheder. 

Hvad skal der til, for at digitaliseringsprocessen for alvor kan komme i gang? 
Det har været en stor barriere, at de offentlige myndigheder ikke har fået lov til at investere i teknologi, som har været arbejdskraftbesparende. Man har simpelthen ikke målt det offentlige på arbejdskraftbesparende initiativer og har ikke inddraget den type besparelser i beslutningsprocessen. Men nu har regeringen truffet en beslutning om, at det er lovligt at investere i personalebesparende initiativer. Desuden er der afsat et større antal millioner til at realisere digitaliseringsløsninger, der sparer hænder og giver mulighed for at flytte medarbejdere til andre funktioner, hvor menneskelig kontakt er nødvendig. Det ændrede fokus vil sætte skub i udviklingen. 

Hvorfor er Virksomhedsprisen vigtig, og hvad vil du lægge vægt på i bedømmelsen af indkomne projekter til næste års pris?

Gennem virksomhedsprisen kan vi give en udmærkelse til det eksemplariske eksempel – en rollemodel simpelthen. Jeg vil derfor se efter et projekt, der repræsenterer et nyt tankesæt, og som andre vil lade sig inspirere af. Og så må der naturligvis gerne være noget volumen i løsningen. Det skal give en mærkbar effekt. 

  

Comment

Comment

Den Digitale Taskforce: Ambitionerne for samarbejde er steget

Er der tilstrækkeligt samarbejde på tværs af den offentlige sektor?
Digitale samarbejdsprojekter bliver flere og flere. Komplekse it-systemer og mere komplicerede behov fra borgerne har ført til den erkendelse, at kommunerne, regionerne og de statslige myndigheder er nødt til at arbejde sammen. Det er vi også blevet bedre til, og antallet af fælles digitale projekter vokser og vokser. Men samtidig stiger ambitionerne, og vi har langt fra udnyttet det fulde potentiale endnu. Der er også stadig flest projekter på centralt niveau, såsom fælles indkøbsordninger og fælles løsninger. Vi bør have flere samarbejdsprojekter, der involverer kommunerne og har et kommunalt sigte. Men vi er godt på vej, og som led i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi er der nu afsat mere end 300 mio. kr. over de næste tre år til at realisere godt 35 projekter. 

Hvilke barrierer ser du for samarbejde på tværs af den offentlige sektor?
It er ikke gratis, og investeringer i digitale løsninger er ikke altid rentable på kort sigt. Den offentlige sektor har da også oplevet at brænde fingrene på borgerrettede investeringer, og det kan betyde, at myndighederne er tilbageholdende med at prioritere nye borgerrettede projekter. En anden økonomisk udfordring er, at de offentlige myndigheder har en vis forpligtelse til at tilbyde borgerne en både og-løsning – altså både en digital og traditionel papirservice. Det er dyrt at opretholde to kanaler og to forretningsgange. Sidst, men ikke mindst, har de offentlige institutioner forskellige hensyn og formål, der kan spænde ben for samarbejdet. Men heldigvis har de også flere og flere fælles behov og ser eksempler på digitale løsninger, der betaler sig. Endelig er det også blevet mere og mere vigtigt at optræde som en moderne og tillidsvækkende myndighed. For at være det og løse borgernes stigende krav, ja så kræver det fælles digitale løsninger.

Hvordan får vi flere offentlige myndigheder til at samarbejde om digitale borgerservices? 
Det offentlige skal være bedre til at sætte sig i borgerens sted og tænke løsningerne sammen. Borgerservicen har hidtil været præget af silotænkning, og det, der er brug for nu, er at bundte eller samle de forskellige services med udgangspunkt i borgernes behov. Et eksempel kunne være i forbindelse med flytning. Her skal borgeren både meddele sin flytning til folkeregistret, finde en ny læge og måske flytte sine børn til ny skole eller søge efter en ny børnehave. Det ville være meget relevant for borgeren at kunne finde alle disse services på samme sted, og sådan er det ikke skruet sammen i dag. Men kommunerne, regionerne og staten arbejder sammen om at gøre det i regi af borger.dk, hvor man i fremtiden vil kunne navigere via temaer som børn, økonomi, pension osv. 

Hvorfor er Samarbejdsprisen en vigtig pris, og hvad skal næste års vinder bedømmes ud fra?
Det er vigtigt at rose og belønne de gode eksempler og vise, hvad der kendetegner et godt projekt. Jeg vil meget gerne se et innovativt projekt, der formår at sætte borgeren i centrum og får ”kunder i butikken”. Det skal være samtidig være et projekt, der har overvundet de institutionelle barrierer, og som kan høste reelle besparelser og effektiviseringer. Løsninger, der medvirker til spare på arbejds-kraften, står naturligvis højt på dagsordenen. 

 

Comment

Comment

KL: Vi skal se den offentlige sektor med borgernes briller

Er udbuddet af digitale borgerservices bredt nok, og dækker de alle borgernes behov? 
Vi kan altid blive bedre, og det er vigtigt, at Danmark sætter en høj overligger. Der findes i dag digitale løsninger på rigtig mange områder, så i bredden er vi godt med. Der, hvor det halter, er i dybden. Vi skal se på kvaliteten af de eksisterende løsninger, og så skal vi blive bedre til at integrere dem, så borgerne eksempelvis kan genbruge data, som allerede er afgivet. 

Hvordan sikrer man større sammenhæng i udbuddet af borgerservices? 
Det gør man ved at se den offentlige sektor med borgerens briller, og det er noget, vi er meget optagede af netop nu. I regi af borger.dk (en fælles offentlig portal for kommuner, regioner og stat) sætter vi nu fokus på borgertemaer – vi prøver at se de digitale løsninger ud fra, hvad borgerne har brug for. KL er tovholder på et af de første temaer, som er ”Mine børn”. Temaet går på tværs af både kommuner og statslige myndigheder, så man nu kan finde alle relevante digitale services på samme sted. Perspektivet for ”Mine børn” er at involvere alt fra sundhedsplejersker til skolemyndigheder og sætte fokus på barnet helt fra graviditeten, til barnet er myndigt. Der ligger et kæmpe potentiale i den slags løsninger, og det sikrer både kvalitet, dybde og sammenhængskraft. 

Hvordan sikrer man synligheden af de enkelte borgerservices?
Det er vi også ved at finde en løsning på. På borger.dk har vi lavet en top 30 over de mest brugte offentlige selvbetjeningsløsninger. 13 af dem er kommunale, men det har vist sig, at der ikke er en eneste kommune, der tilbyder samtlige 13 tilgængelige løsninger. Så nu prøver vi at få alle kommuner med ved at præsentere dem for gode business cases, leverandøroversigter osv. 

Er målsætningerne for digitaliseringsstrategien på vej til at blive opnået på borgersiden? 
Der er stadig et stort uudnyttet potentiale, og det er tankevækkende, at mange lande, der er kommet senere i gang med digitale løsninger end Danmark, er på vej til at overhale os. Eksempelvis har de Østeuropæiske lande rykket rigtig meget, og i Slovenien har man introduceret digitale valghandlinger. Det har vi fået afslag på at gøre til kommunalvalget i Danmark. Men hvis vi fortsat vil være ”verdens bedste it-nation”, skal vi i gang med den slags projekter. 

Hvorfor er borgerprisen en vigtig pris, og hvad skal næste års vinder bedømmes ud fra?
Priser har generelt en rigtig god indvirkning på udviklingen. Eksempelvis har ”Bedst på nettet”-prisen fået mange webmastere i det offentlige til at være ekstra innovative. Jeg tror ikke, at der er nogen, der udvikler nye løsninger bare for at vinde en pris, men det er en god måde at skabe fremdrift i udviklingen på. Jeg vil synes, at næste års borgerpris bør gå til en løsning, der for det første skaber stor volumen, dvs. får mange borgere med. Men det skal også være en løsning, der formår at sætte sig i borgerens sted i stedet for myndighedens sted.

 

 

Comment

Comment

Vinderen af Specialprisen 2007: Digitale løsninger gør kommunen attraktiv

Hvad er der sket med e-valg, siden I fik Specialprisen?

Vi har haft rigtig gode erfaringer med e-valg til ældre- og integrationsrådene i Frederiksberg Kommune, hvor borgerne fik mulighed for at stemme via deres hjemme-pc. Da vi fik prisen, blev det en yderligere motivation til at føre projektet videre. Vi fik syv større kommuner med på idéen og nedsatte en arbejdsgruppe, der også inkluderede embedsmænd fra Videnskabs- og Velfærdsministeriet. Vores første mål var at tilbyde elektronisk afstemning i stemmeboksen ved næste kommunalvalg og herefter udvide skridt for skridt. Men vi har opdaget, at det nok er sværere end som så at røre ved demokratiets rammer, for vi har fået afslag fra Velfærdsministeriet på at gå videre med projektet.

Hvorfor er e-valg en vigtig innovation? 
E-valg er godt for både demokratiet og økonomien. Ved vores lokale valg har vi øget stemmeprocenten med 10 pct. Vi har samtidig øget sikkerheden, fordi elektronisk stemmeafgivning er mere pålidelig end manuel optælling. Og så er e-valg mere effektivt. Vi oplever nogle gange, at folk går igen, fordi der er lange køer til stemmeboksen. Det kan undgås ved elektronisk valg. Desuden kræver e-valg langt færre ressourcer. Men det handler også om, at danske virksomheder skal ind i kampen om at være førende på feltet i udvikling af teknologierne. Ser vi på andre lande, er de allerede langt foran os. Estland har gennemført elektronisk parlamentsvalg, og Spanien er meget dygtig til at levere de tekniske løsninger. Hvis vi først bliver koblet på om fem år, er løbet kørt for de danske virksomheder.

Hvad siger borgerne til de digitale servicer, Frederiksberg Kommune tilbyder?
De er vilde med det! Sidste år digitaliserede vi pasfornyelsen, og den elektroniske løsning blev fra nærmest første dag brugt af 20 pct. af dem, der fornyede pas. For en måneds tid siden, og som en af de første tre kommuner, digitaliserede vi underholdsbidraget til enlige forældre. Førhen skulle man dokumentere sin civilstand via en blanket, men nu kan man udfylde den via hjemmesiden. Efter vi introducerede den service, har vi fået deciderede takkebreve, hvor flere af borgerne også foreslår, om ikke vi snart skal have e-valg. Som et tredje eksempel kan jeg nævne vores elektroniske kommunikation mellem skole og hjem. Over 94 pct. af hjemmene er koblet på ordningen. Så efterhånden er det blevet et krav fra vores borgere, at vi skal være med fremme og tilbyde digitale borgerservices.

Er I ikke bange for at miste de ikke så it-stærke borgere på vej mod den digitale kommune? 
Hvis man ser på eksemplet med elektronisk skole-hjem-kommunikation, er det kun seks pct., der ikke er med, og det pudsige er, at det ikke handler om mangel på it-færdigheder, eller at man ikke har en pc derhjemme. De seks pct. har valgt ikke at tilmelde sig pga. ideologiske holdninger til ordningen. Nogle tror også, at vi sætter de ældre af, når tingene bliver digitale, men stemmeprocenten til vores digitale ældrerådsvalg steg jo med 10 pct. Vi diskuterer selvfølgelig, om vi på lang sigt helt vil og tør lukke de traditionelle kommunikationskanaler, og så længe vi er en servicemyndighed, sørger vi naturligvis for, at man kan vælge mellem en digital og en ikke digital borgerservice. Men i sidste ende tror vi på, at digitaliseringen kun gør vores kommune mere attraktiv for borgerne.

Hvilke udfordringer – og muligheder – står jeres kommune overfor på digitaliseringsområdet? 
Vi har en stor intern udfordring, der handler om effektivisering. Vi skal skabe bedre service for færre penge. Til det brug har vi introduceret ”Betty”, som er en digital guide på vores hjemmeside. Hun stiller og svarer på spørgsmål og hjælper brugeren til det rette sted. Til efteråret overfører vi hende til vores telefonsystem, og vi forventer, at det vil fjerne langt over halvdelen af de opkald til kommunen, der kræver personlig betjening.

Men der ligger også en udfordring for bykommunerne i forhold til at skabe digitale oplevelser. Vi er derfor gået sammen med Frederiksbergs uddannelses- og kulturinstitutioner, erhvervsliv samt Øresund IT om at skabe et virtuelt Frederiksberg; en gratis netportal, der skal gå på tværs af uddannelse, kommune og erhvervsliv. Portalen skal kunne formidle, hvad der sker lige nu, lige her – i nærheden af, hvor du og jeg er. Man skal kunne finde information og oplevelser – det kunne være at downloade podcasts om sit nærområde, som man kan høre, når man går tur i kvarteret. Det kunne også være sociale aktiviteter eller kulturelle tilbud. Det står stadig åbent.

 

Comment