Hvad er det, Sundhedsdatanettet kan?
Sundhedsdatanettets funktion er at gøre kommunikationen mellem sundhedssektorens parter, dvs. hospitaler, praktiserende læger, apoteker osv., nemmere og hurtigere ved at gøre den elektronisk. Med standardiserede elektroniske meddelelser kan man sikkert overføre patientoplysninger som eksempelvis dele af en lægejournal fra en praktiserende læge til et hospitalsafsnit, eller man kan sende laboratorieresultater videre i systemet. Det er desuden også ved brug af standarder, at vi i dag har elektroniske recepter. Fordelen ved den elektroniske recept er ikke blot, at den gør arbejdsgangene hurtigere. Før i tiden kunne utydelige, håndskrevne recepter forårsage, at en forkert medicin eller dosering blev udleveret. I dag er fejlprocenten så godt som nul. Desuden kan recepten genbruges, idet den gemmes i apotekets elektroniske system. Danmark har virkelig været foregangsland her. Der er kun fire europæiske lande, der har introduceret elektronisk recept. 

Hvad er der sket med den elektroniske kommunikation, siden I vandt prisen i 2007?
Kommunikationen har været i konstant udvikling med en årlig vækstrate på 15 pct. siden opstarten i 1994. Vi bygger hele tiden ovenpå og følger de behov og ønsker, der løbende opstår for sundhedssektorens parter. På nuværende tidspunkt har vi integreret kommunikationen mellem op mod 5.000 institutioner, 60 leverandører og 100 it-systemer, og der udveksles i dag 4,2 mio. elektroniske meddelelser gennem Sundhedsdatanettet om måneden. Det udgør ca. 80 pct. af de meddelelser, der sendes i alt. Vi har også fået foretaget nogle beregninger på, hvor meget det sparer i kroner og ører at digitalisere sundhedssektorens kommunikation. CBS er nået frem til, at vi fra 1994 og frem til i dag har sparet 7-8 mia. kr. på de meddelelser, der er blevet sendt. 

Kan den elektroniske kommunikation blive ved med at vokse og udvikle sig? 

Teoretisk set er der stadig 20 pct. af kommunikationen, vi ikke har digitaliseret endnu, men det er nok ikke realistisk at forestille sig, at vi når op på 100 pct. Vi har efterhånden også dækket mange af områderne af med løsninger, men til gengæld ændrer sektoren sig også løbende og skaber dermed nye behov. Vi ser nu et stigende behov for andre typer kommunikation som webservice og online-kommunikation. Et af hovedsporene for vores fremtidige udvikling af Sundhedsdatanettet bliver derfor tele-medicin, som går ud på, at en læge eksempelvis diagnosticerer en hudsygdom ud fra et billede, han får tilsendt, frem for at patienten skal møde op personligt. Det sparer lægens tid og patientens ventetid. Video-konferencer bliver også stort og har et stærkt arbejdskraftbesparende potentiale eksempelvis på tolkeområdet. I tilfælde, hvor patienten ikke forstår dansk, sender man normalt en tolk til hospitalet eller lægen. Med videokonferencen kan tolken sidde eksternt og oversætte. Der ligger også projekter i støbeskeen, som er direkte borger-rettede. Det er oplagt at arbejde mere med ting som e-mail-konsultationer, og at borgerne kan få svar på undersøgelser direkte på nettet. Det er et af de store vækstområder. 

  

Comment